Historie

Søndergaards Have er en privat ejet have, som åbnede første gang år 2000. Havens tilblivelse er
baseret udelukkende på lyst og interesse, uden nogen form for faglig baggrund.

I 1988 overtog vi ejendommen - Skræ Søndergaard – deraf navnet Søndergaards Have.

1989 og årene frem, begyndte vi anlæg af haven ud fra egne ideer, men til slut allierede vi os med havekonsulent Aksel Sørensen, med ønske om forslag til beplantning. Det betød der blev ændret en del i det oprindelige.

Som haven voksede til, blev vi fra forskellige sider opfordret til at åbne for offentligheden. Tanken lå os meget fjern, da vores have ikke er noget specielt. Vi besluttede dog at prøve.

Vi kontaktede daværende erhvervschef Frits Mønsted og Ove Knudsen, for at høre deres mening. På deres rolige og jordnære facon, hjalp de os gennem papirjunglen og vi kan takke dem for vi kom i gang. Vi fik skabt mange gode kontakter til søde og rare mennesker, der så positiv på os og var behjælpelig i hele forløbet – dem ser vi på med stor taknemmelighed.


Da vores håb er, at alle der kommer her gerne skal kunne hygge sig, have det sjovt og slappe af, har vi anlagt legeplads, boldbane og skovstier med eventyrfigurer savet ud af Søren Brynjolf.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt os - Prangervej 5 - Skræ - 8620 Kjellerup - Telefon 86 88 07 80 / 29 26 00 57